Oplev Østerby - guidet tur

Oplev Østerby

Vælg i rullepanelet herunder hvilken dato du ønsker at deltage.


Flere detaljer


100 DKK incl. moms

Oplev Østerby - Guidet tur i Skagen

Snyd ikke dig selv for at gå med på byvandring i Skagens gamle kvarter Østerby. Her venter mange interessante fortællinger.

Turen starter på den pulserende fiskerihavn, der er Danmarks største. Herfra videre gennem den hyggelige by, hvor de Skagensgule huse med de karakteristiske røde tage med hvide blonder ligger bag røde og hvide stakitter. Nu følger et besøg ved det gamle Vippefyr, hvor der er en enestående udsigt over land og det til tider oprørte hav, der gennem hundreder af år har givet og taget, og med kig til Grenen, hvor Danmark ender og de to have mødes.

Turen afsluttes med kaffe på historiske Brøndums Hotel, hvor væggene fortæller spændende historier om de Skagensmalere, der var med til at forvandle Skagen fra fattig fiskerby til et nu populært feriested.

OBS ! Uge 28-31 sluttes med kaffe v/Saxildsgaard (Anchers Hus).

Turens varighed: ca. 2 timer. 

Startsted: Fiskerstatuen på havnen. 

Slutsted: Brøndums Hotel. (Uge 28-31 sluttes ved Anchers Hus).

Bemærk! Evt. drikkevarer til børn er for egen regning. 

Pris: Kr. 100,00. 

Af hensyn til et godt arrangement er der max. antal deltagere på 25 personer.

Tid: Hver mandag kl. 14.00-16.00 undtagen 2. Påskedag d. 22. april samt 2. Pinsedag d. 10. juni - vælg foroven hvilken dag du ønsker at deltage.

OBS - husk at printe din bekræftelse på denne bestilling ud og medbringe den til arrangementet.