Fortællinger fra lysets land - Vendsysselhistorier

Fortællinger fra lysets land - Vendsysselhistorier

"Fortællinger fra Lysets Land - Vendsysselhistorier". Forfatter: Birgit Kristiansen.

Flere detaljer


249 DKK incl. moms

"Fortællinger fra Lysets Land - Vendsysselhistorier". Forfatter: Birgit Kristiansen.

Forord fra bogen:
"Jeg er kun halvt vendelbo.
Min far var den ægte vare, født og opvokset i området omkring Klokkerholm, men min mor var københavner. Det gav nogle kultursammenstød i familien, og nogle sprogproblemer.
»Forstår du, hvad hun siger?«, hviskede min mor, da min farmor fortalte, at nu hvor julen nærmede sig måtte hun snart til at koge røwe.


For ikke at tale om dengang farmor, endnu med den blodige økse i hånden, sagde at nu var det suppetid. Hun havde hugget hovedet af kokken. Min mor blegnede. Disse vendelboere. - Som tolk mellem de to lærte jeg at forstå vendelbomålet, men jeg har aldrig selv kunnet tale det.
Der var andre forskelle end de rent sproglige. Jeg opdagede tidligt, at når min københavnske familie mødtes, talte de om døgnets begivenheder, om hvad aviserne havde skrevet, og om film og teateroplevelser.


Anderledes ovre hos min farmor i Brønderslev. Her talte man om naboerne.
»A tror Ajja å Jiejs hår våren i Tylstrup ve hej søstr:« - Farmor så alt, hvad der foregik på vejen. - Bag blondegardinet.
Anna havde bærkurven på bagagebæreren, og søsteren i Tylstrup havde gode og rigtbærende bærbuske, så farmors gæt var nok rigtigt.
Når Anna var kommet vel af cyklen, sat bærrene ind i bryggerset, og skiftet til træsko og dagligforklæde, måtte hun ud på vejen og delagtiggøre naboerne i alle enkeltheder om turen, og høre hvad der var sket i hendes fravær.


Normalt skete der ikke så meget, - og dog. Mælkemanden kørte en lille pige ihjel, genboens mor druknede sig i mergelgraven og bryggeren blev myrdet og gravet ned på lossepladsen. Når huse og gårde nedbrændte, var det ikke altid af naturlige årsager. Og så var der alle tosserne og drukkenboltene og dem, som blot fik børn med de forkerte.


Det var ikke inde i storbyen de dramatiske ting skete. Det var herude i den stille idyl, og som de dog kunne fortælle, disse vendelboere. Selv lagde de næppe mærke til det, for her var jo alle fortællere.


Tiderne har ændret sig. Fjernsynet har udvisket mange af de forskelle, som tidligere var mellem landsdelene, men vendelboerne kan stadig fortælle – og underdrive. Flere af de historier, jeg er stødt på, er derfor nutidige.


Irlænderne har gjort sig berømte på deres fortællekunst. Det kunne aldrig falde vendelboerne ind, at det skulle være noget særligt at fortælle en historie – og det er det jo heller ikke.


Jeg vil takke min farbror Harry Chemnitz Kristiansen, som i sit lange liv har opsamlet et væld af historier, som han gavmildt har bidraget med, og min kusine Lena Gadegaard Hansen, som gennem sit mangeårige arbejde på Frederikshavn Sygehus, har oparbejdet et forbløffende ordforråd på vendelbomål, også alle skældsordene.

Historierne her, har nok alle en kerne af sandhed – et eller andet sted, men de er først og fremmest vendelbohistorier, en form for eventyr - eller som onkel Alfred sagde. »Det håer a fortald så mång gång før, så det æ jo dej skejbarlie sajhej.«